Ved denne koncert hylder Dopplers den danske højskolesang og fejrer melodibogens 100 års jubilæum.
At vokse op med den danske højskolesangbog giver os et fælles historisk og nutidigt ståsted i udsagnet
"Det der var og er...".
I koncerten præsenterer Dopplers egne fortolkninger af nogle af bogens
ikoniske sange samt præsenterer nogle af de helt nye sange, der er kommet til i sidste udgave af bogen.
Måske kommer der også et enkelt forslag til hvad der kunne komme med i fremtiden og så beder vi publikum
byde ind med hvilke sange, de holder mest af.
Koncerten krydres med fortællinger om - og oplevelser med sangene.